Vælg en side

sociale medier salg

Man kan mange ting med sociale medier, som er godt for forretningen – også rigtig godt. En af de ting er at sælge eller overbevise sit publikum, men det er ikke altid så let at sælge noget gennem sociale medier, hvor koncentrationen og fastholdelsen som regel er lille.

Der skal altså noget særligt til, hvis man ikke har en superdedikeret fanskare, som er med på alt, man deler – uanset hvad.

Et godt eksempel på dedikerede fans er da Taylor Swift ved en fejl lagde 8 sekunders støj ud. På trods af den korte varighed af ”sangen” og det manglende indhold, nåede sangen faktisk at toppe nogle hitlister, og det må man kalde dedikation.

Godt nok var det ikke sociale medier, men mentaliteten er der stadig. Har man ikke den slags fans, skal man altså hive noget ekstra ud af ærmet, hvis man skal sælge på sociale medier.

Lær fra den klassiske salgstræning

Kunsten at sælge har været vigtig for mange mennesker, siden folk begyndte at handle. Den bedste sælger, kunne få den største indtægt og alle de goder, der følger med.

Sådan er det stadig, og derfor findes der en række forskellige folk, der specialiserer sig i salgstræning. Det er en kunst at sælge, hvilket giver mening, når man tænker på alle de forskellige måder, et møde med en potentiel kunde kan løbe af stablen på.

Nogle af dem gælder også for sociale medier, og derfor kan man med fordel lade sig inspirere af og lære noget fra den klassiske salgstræning, som er henvendt til den klassiske salgssituation, hvor man står over for sin kunde.

I salgstræning lærer man nogle af de psykologiske mekanismer, der driver mennesket, og den slags jedi-tricks kan være meget brugbare.

FOMO er en rigtig ting – brug det

fomo

Det bliver nogle gange beskrevet som et syndrom eller et symptom hos unge mennesker, der er vant til sociale medier og at være opdateret om alt til alle tider. Det er bare ikke helt historien om FOMO, som også kan bruges til at sælge.

FOMO står for Fear Of Missing Out og beskriver den følelse, der opstår, når en person oplever en frygt for at misse noget, som vedkommende måske gerne vil. Frygt er måske et stærkt ord, for det er ikke den lammende frygt, der er tale om, men det er alligevel en god oversættelse.

Den mest simple måde at skabe FOMO på er ved at gøre det klart, at der er en begrænsning på købet. Det kan enten være antallet, der er til rådighed, eller det kan være, at købet kun er tilgængeligt i en begrænset periode – eventuelt til den pris, der er oplyst.

Det er jo heller ikke for sjov, når en sælger ude i den analoge verden henslængt nævner, at det er den sidste i butikken, den man står over overvejer, om man skal købe.

På sociale medier er dette en oplagt ting at spille på, fordi det er så let at tilføje et ’begrænset antal’ eller ’gælder kun til på fredag’ til opslaget på den ene eller den anden måde.