Vælg en side

begaar-din-virksomhed-disse-5-fejl-paa-linkedin-bredformat

Alle virksomheder skal som udgangspunkt være på LinkedIn – også selv om de ikke bruger LinkedIn til rekruttering i deres branche eller de ikke forventer at kunne sælge deres produkt på platformen. Men det er altså de færreste virksomheder, der ikke i eller andet omfang kan have stort gavn af at være på LinkedIn.

Hvis du har indset det, er du måske kommet på LinkedIn med din virksomhed – men har du helt tjek på, hvordan du bruger det professionelle, sociale medie? Vi ridser her 5 fejl op, som rigtig mange virksomheder begår uden at være opmærksomme på det.

Husk, at vis det virker som et uoverskueligt projekt, har I gode muligheder for at finde en social media manager, enten i form af et professionelt webbureau, der kan være jeres community manager, eller en deltidsmedarbejder til formålet, hvis I har nok arbejde til det.

1: Virksomheden er oprettet flere gange

Hvis I har forsøgt at oprette virksomheden ad flere omgange, eller hvis en medarbejder har været på LinkedIn og tilføjet virksomheden til sin profil, før den blev oprettet rigtigt, kan der være flere forskellige sider for jeres virksomhed. Det betyder, at nogle af de ansatte måske ikke er tilknyttet den rigtige virksomhedsside.

2: I følger ikke jeres konkurrenter

begaar-din-virksomhed-disse-5-fejl-paa-linkedin-foelger-ikke-konkurrenter

Det virker måske mærkeligt, men det er faktisk en god idé at følge sine konkurrenters sider. Det kan godt være, at det virker som åbenlys konkurrentovervågning. Og det er også i høj grad. Men det er lige så meget for at vise noget velvillighed og for godt netværks skyld. Og så er det jo en fordel at kunne følge lidt med i, når ens konkurrenter gør nye tiltag, får nye medarbejdere eller lignende. Det kunne jo være, at I blev inspireret.

3: Jeres medarbejderes profiler er ikke opdaterede

Det ser skarpt ud, når virksomhedens profil er fuldt opdateret med beskrivelser og jævn aktivitet. Det ser også rigtig godt ud, hvis medarbejderne er koblet op til virksomheden fra deres profiler, så man udefra kan se virksomhedens ansatte gennem LinkedIn-profilen. Det gør det muligt at danne sig et indtryk af alle virksomhedens dygtige medarbejdere på forhånd – uanset om man er potentiel kunde eller jobsøger.

Hvis medarbejdernes egne profiler ikke er opdaterede med gode beskrivelser og opdaterede CV’er, falder meget af dette gode indtryk imidlertid til jorden. Det er derfor en god idé at opfordre sine medarbejdere til at få udfyldt deres profiler. Man kan eventuelt tilbyde dem tid til at gøre det i arbejdstiden eller afholde et lille seminar om emnet.

4: Medarbejderne deler ikke indholdet

LinkedIn er et professionelt netværk. Derfor er det også okay at opfordre sine medarbejdere til at dele virksomhedens jobopslag, artikler og lignende på deres egne profiler. Man skal dog være opmærksom på, at man, som virksomhed, ikke kan bestemme over sine medarbejderes private profiler på sociale medier. Det er dog i orden at give en venlig opfordring,

5: I har ikke gjort opmærksom på jeres tilstedeværelse

begaar-din-virksomhed-disse-5-fejl-paa-linkedin-tekstbillede-opmaerksomhed

Når I har brugt tid på at sætte en god linkedIn-profil til virksomheden op, er det ærgerligt, hvis den går jeres potentielle kunders og samarbejdspartneres næser forbi. Sørg derfor at jeres virksomheds LinkedIn-profil bliver koblet til jeres andre online medier. Det er for eksempel muligt at have en LinkedIn-knap på sin hjemmeside, ligesom man kan gøre opmærksom på den i sit nyhedsbrev, sine øvrige sociale medier og lignende.