Vælg en side

saadan-faar-din-virksomhed-ikke-succes-paa-de-sociale-medier-oeverste-billede1

De sociale medier har et kæmpe potentiale rent markedsføringsmæssigt for virksomheder. For at virksomheder kan udnytte det store potentiale, er det altafgørende, at de bruger de sociale medier på den helt rigtige måde. Mange har som formål at opnå flere kunder og derved skabe større omsætning ved at være tilstede på de sociale medier. Det er dog bare vigtigt, at man ikke udelukkende ser de sociale medier som et salgsværktøj, og konstant gør et ihærdigt forsøg for at få flere følgere, likes osv. Det er nemlig vigtigt at tænke på hvilket indhold, der skaber værdi for følgere og potentielle kunder – og det er ikke altid det salgsfremmende indhold. Brugerne skal nemlig opnå en reel værdi ved at følge med på en virksomheds side. Det kan være svært at finde balancen, derfor får du her i artiklen 3 ting en virksomhed absolut ikke må foretage sig på de sociale medier.

1. Udelukkende salgsfremmende indhold

Vi kender alle de fødte sælgertyper, der jagter os ned gennem strøget med et billigt telefonabonnement. Den type sælgere bliver ikke forbundet med noget godt, og derfor er det vigtigt, at en virksomhed ikke agerer sådan på de sociale medier. Det er vigtigt, at man ikke konstant prøver at få sine følgere til at købe noget. Statusopdateringer skal nemlig ikke bruges udelukkende til salg, det har ingen værdi for de potentielle kunder. Hvis en virksomheds følgere på de sociale medier først oplever det, gider de ikke længere følge med.

Det kan være svært at udarbejde det helt rigtige indhold, men det handler helt grundlæggende om at overveje, om det har en reel værdi for den potentielle kunder. Fokuser i stedet på:

  • Gode råd til virksomhedens produkter
  • Gode historier om en lokal kunde eller et velgørende formål virksomheden har ydet noget for
  • Gode oplevelser med kunder eller samarbejdspartnere

Det er indirekte salg, når man fortæller noget om virksomhedens dagligdag, der har værdi for følgerne. Det gør dem opmærksomme på virksomheden og på de produkter der sælges.

2. Lang svartid og negativ tone

saadan-faar-din-virksomhed-ikke-succes-paa-de-sociale-medier-lang-svartidI løbet af en travl arbejdsdag er det, hos mange virksomheder, ikke de sociale medier der et øverst på prioriteringslisten. Derfor får mange virksomheder ikke svaret de kunder, der reelt set gerne vil købe eller have viden om et produkt. Det er vigtigt at være engageret på siden og svare hurtigt på alle de henvendelser, man får.

Det kan ikke undgås, at nogle af kundehenvendelserne på siden er negativ ladet. Det er dog vigtigt at svare også selvom, at det er en negativ henvendelse. På sociale medier rygtes det nemlig hurtigt, hvis en virksomhed er dårlig til at svare eller taler grimt til følgerne. Det går udover virksomhedens generelle kundetilfredshed, og kan i mange tilfælde føre ekstremt mange dårlige anmeldelser af siden med sig. De dårlige anmeldelser kan i værste fald skræmme andre potentielle kunder væk.

Det er nemlig svært at rette op på kundetilfredsheden på de sociale medier, når man først har fået flere dårlige anmeldelser. Hvis en virksomhed oplever at have fået mange dårlige anmeldelser, kan de benytte sig af Online Reputation Management, som har til formål at sikre virksomheders omdømme på nettet.

Det er vigtigt med en god tone og engagement på siden, så følgere og potentielle kunder får det helt rette billede af virksomheden. Førstehåndsindtrykket fås på sociale medier, og det betyder en hel del.

3. Lav aktivitet

Det sker overraskende tit, at virksomheder skruer ned for aktiviteten på de sociale medier med tiden, og det er altså ikke nogen god måde at være tilstede på. Når først en virksomhed har oprettet en profil på et socialt medie, er de tvunget til at vise aktivitet fremover. Hvis en potentiel kunde finder ind på virksomhedens side, som har været uden aktivitet i længere tid, kommer det hurtigt til at fremstå utroværdigt, og så er den potentielle kunder hurtigt videre til konkurrenten.

Inden man går i luften på de sociale medier, er det altså enormt vigtigt at have en klar strategi for, hvordan og hvornår indhold skal publiceres derpå samt hvad virksomhedens formål er ved at være tilstede på de sociale medier. Hvis man ikke har sammensat en plan for det, bliver indholdet hurtigt uden værdi fordi det bliver postet lidt i panik.

Det er altså ikke nogen dårlig idé at få lavet en aktivitetskalender over det indhold, man vil publicere på siden. På den måde husker man hele tiden at få vedligeholdt siden, så der altid er nyt og spændende indhold for nye potentielle kunder.

Share This