Vælg en side

begynderguide-til-at-bruge-snapchat-oeverste-billede

Snapchat er et socialt medie, der er på vej op. Men det betyder ikke, at Snapchat giver mening at bruge i alle virksomheder. Når man som virksomhed, med rette, gerne vil være til stede på de sociale medier, er det nemlig vigtigt er være erkendende om, hvor omfattende det er at bruge sociale medier. Man bør derfor vælge at fokusere sine ressourcer på nogle udvalgte medier, hvor det giver mening for virksomheden at være til stede på.

Om din virksomhed skal være til stede på Snapchat afhænger af, hvilken målgruppe virksomhedens produkter henvender sig til. Hvis de i høj grad henvender sig til unge mennesker, er der en god chance for, at det giver mening for jeres virksomhed at bruge Snapchat. Omtrent halvdelen af unge mennesker mellem 12 og 29 er aktive på Snapchat.

Sådan adskiller Snapchat sig fra andre medier

begynderguide-til-at-bruge-snapchat-tiden

Selvom Snapchat virker som et meget brugerorienteret socialt medie, er der faktisk masser af gode grunde til at bruge mediet, hvis det passer med målgruppen. Snapchat har nemlig en række fordele, der adskiller platformen fra andre sociale medier.

En af de vigtigste grunde er, at platformen opfordrer til intimitet. Mellem hinanden sender brugerne nemlig billeder og videoer, der forsvinder efter maks. 10 sekunder, selvom man dog godt kan tage et skærmbillede. Det er dog ikke hensigten, og derfor føles Snapchat altså meget intimt mellem brugerne.

Der er dog også kommet en ny funktion, nemlig ”min historie”, hvor et billede eller en video er tilgængelig i 24 timer og kan ses igen og igen. Denne funktion er en af de mest populære, som virksomhederne bruger, når de bruger Snapchat.

Fordele ved at bruge Snapchat

Hele essensen af online markedsføring er, at man skal være der, hvor brugerne er. Det vil sige, at man skal tilpasse sig sin målgruppe. Har man unge mennesker i sin målgruppe, er man nødt til at sætte sig ind i, hvor de befinder sig. Unge mennesker er i det hele taget en særligt spændende gruppe at arbejde med, for de er født ind i en digital tidsalder – i modsætning til mange af dem af os, der prøver at sælge noget til dem.

Det er derfor af allerhøjeste vigtighed, at man gør en ekstra indsats for, groft sagt, at blive ”ung med de unge”, når det gælder den online markedsføring, man gerne vil fange dem med. Derfor skal man også være på Snapchat, hvis de unge er ens målgruppe.

Lige nu er fordelen ved Snapchat nemlig, at platformen i allerhøjeste grad benyttes af unge – så man finder simpelthen ikke en mere målrettet platform at bruge. Dertil kommer, at formen på det sociale medie, som Snapchat er, fordrer en anden måde at bruge mediet på, end man er vant til fra Facebook og Instagram.

Man er nemlig mere intim med hinanden på Snapchat. Og det vigtigste af det hele: Brugerne har selv valgt at tilføje virksomheden – og de vælger selv at klikke på de opdateringer, som virksomheden sender ud. Og fordi det, der rammer dem, har så kort en varighed, før det forsvinder helt, har man også deres opmærksomhed på en helt anden måde, end man almindeligvis har i reklamer.

Sådan bruges Snapchat

begynderguide-til-at-bruge-snapchat-saadan-bruges-snapchat

En anden forskel på Snapchat er, at der er et større råderum i forhold til kreativ udfoldelse. Som virksomhed kan man derfor lade sin barnlige sjæl tage en smule over, når man laver opdateringer på Snapchat. Brugerne er selv kreative med at tegne på deres billeder og sætte ”klistermærker” på dem – så de forventer heller ikke, at virksomhederne optræder meget seriøst på mediet.

Det skal du som virksomhed udnytte, hvis du vælger at bruge Snapchat. Noget af det, der engagerer de unge mennesker mest, er når de kan se, at der er mennesker i den anden ende af kanalen, og de oplever at bliver underholdt af kreative og spidsfindige opslag.

På Snapchat kan jeres virksomhed eksempelvis:

  • Lægge sjove, korte videoer fra events ud
  • Tilbyde 24-timers rabatkoder, der er eksklusive på Snapchat.
  • Reklamere for begivenheder på forhånd for at skabe hype
  • Reklamere for nye produkter, eksempelvis med små afsløringsvideoer
  • Lave employer branding ved at vise medarbejdere på mediet – ”behind the scenes”

Tøv derfor ikke med at give den lidt ekstra gas på snapchat. Og husk – det værste, du kan gøre, er at bruge virksomhedens sociale medier til at lægge det samme indhold ud på hele vejen rundt! Hvorfor skal jeres potentielle kunder så følge jer alle steder, hvis de kan nøjes med Facebook?

 

Share This